16. juli Nu hvor vi (næsten) var lige ved siden af det skæve tårn i Pisa, skulle det da også besøges. Så af sted til Pisa det gik. Endnu en gang fandt vi det vi søgte uden problemer. Man kan godt se det er et godt besøgt sted, for hold da op, hvor er der mange boder og gadesælgere. Selve pladsen med katedralen og tårnet er meget flot, så det er i sig selv en oplevelse. Vi undersøgte hvor lang ventetid der var på at komme op i tårnet - ca. 3 timer. Det var for meget, så vi ”nøjedes” med en billet til katedralen og de andre ting (kan ikke lige huske hvad de hedder). Alt i alt brugte vi mere tid til at gå på pladsen end vi havde regnet med, så vi kom sent hjem, men kunne dog lige nå at spise mad på campingpladsens restaurant.   17. juli Vores venner fra Gistrup ankom i går, og i dag skulle vi så besøge dem. Det blev til en dejlig dag med badning og hygge i venners selskab, og vi aftalte at de skulle besøge os om lørdagen.      18. juli I dag vil vi besøge Firenze endnu en gang, men denne gang om eftermiddagen og så spise aftensmad i byen Endnu en gang oplevede vi Firenze som en helt speciel by, som givet vis altid vil overraske besøgende med dens bygningsværker fra renæssancen. Denne gang så vi Duomoen (kirken) ude fra, vi kunne nemlig ikke komme ind i den. Men den er helt speciel. Firenze er en fantastisk by, og det er bestemt ikke sidste gang vi besøger den. Vi fandt en dejlig lokal restaurant, hvor vi spiste aftensmad til en overkommelig pris.   19. juli I dag var det så vores tur til at få besøg, og det blev til endnu en hyggelig dag med vores gode venner. Vores venner havde dog lidt problemer med at finde campingpladsen. Det viste sig at man ikke indtaster GPS-koordinater på samme måde i en Garmin og en Tomtom, men det lykkedes dog.   20. juli Vores sidste dag i Firenze. Så i dag skulle vi bare slappe af, bade og så pakke sammen.     21. juli Op, pakke det sidste og så af sted til camping Les Pins Parasols i Frejus. Men først skulle vi lige sige farvel til det par Silkeborg som vi havde snakket en del med i løbet af den sidste uge. Turen til Frankrig blev til endnu en omgang bjegkørsel med utal af tunneller, og selv om det i sig selv ikke er det store problem, er vi efterhånden ved at være trætte af at lege ”bjergged” med 1,7 tons campingvogn på slæb. Vi fandt campingpladsen uden problemer, men de havde ingen ledig pladser før dagen efter. Så endnu en gang blev vi henvist til ventepladsen på en halvumulig opkørsel, men det gik dog. Det sidste stykke blev som sædvanlig klaret med moveren – hvor er vi altså glade for den.   22. juli Op af formiddagen blev der en dejlig plads ledig til os. D.v.s den ligge lige ud til en ret trafikeret vej, men taget i betragtning at det er højsæson, så kan vi vist ikke få det meget bedre uden reservation. Om eftermiddagen badede de andre i pool’en. Man må nemlig kun bade i pool’en med tætsidende badebukser og farmand ejer ikke sådan et par – øv altså. 23. juli Når nu vi var i dette område skulle vi selvfølgelig besøg Monaco. Turen der ind bestod af  40 minutter på motorvejen og 1 time i kø fra motorvejen og ned til Monaco – øv !! Monaco, som de fleste jo nok kende som et skattely for rige sportsstjerne og F1- gadeløb, er andet end skattely og formel-1. Vi ville besøge Oceanografisk museum som er et af de mest ansete akvarier i verden. Det er der en grund til, for hold da op hvor er det flot og imponerende. Selve akvariet ligger i ”kælderen”, hvor det ene flotte akvarium afløser det andet. Hvis man skal studere dem alle skal man bruge mere end en dag. På 2. sal er der er en stor og flot udstilling med flere skeletter af hvaler. Det største er af en blåhval (tror jeg nok – det kniber lidt med latin’en J). Stor var den i alt fald. Desuden en stor udstilling af, hvordan havforskningen foregik i gamle dage. På første sal er der vekslende udstillinger og filmforevisninger samt en stor souvenirbutik. Efter besøget i akvariet besøgte vi den del af fyrstepaladset, som var åbent for publikum. Paladset ligner egentlig så mange andre slotte med diverse rum fra forskellige tidsaldre, men Rasmus og Nina fik da tisset på et fyrstelig toilet J Efter paladsbesøget vandrede vi ned til havnen, hvor mor fik sin meget forsinkede fødselsdagsgave – en tur i en Ferrari på formel-1-ruten. Men da Monaco konstant er overflydt, blev turen måske ikke helt den oplevelse det kunne have været – der er jo ikke meget sjov ved at holde i kø i en Ferrari. Vi sluttede dagen af med at gå en tur ved havnen og ud på en af molerne. Der købte vi en is på ”tankstationen” der mest af alt mindede om en gammel faldefærdig benzintank, og alligevel ikke helt. For midt mellem alt rodet og skraldet uden for stod en kasse Dom Perrignon. Andre steder havde det nok været en kasse øl !! Og så var den dag ved at været gået. Hvis man skal sige noget negativt om Monaco, så er det alt for mange mennesker på alt for lidt plads.   24. juli Hvis man har besøgt Monaco bør man også besøge Cannes. Mens man i Monaco egentlig kun kan få øje på rigdommen ved at kigge på bådene i havnen, er der igen problemer med at få øje på den langs Croisetten i Cannes. F.eks. er vi ganske sikker på at årets bilmode er Betnley’er gerne i rød. Hvad angår lystbådehavnen viger den ikke fra Monacos. Bådene er mindst lige så imponerende. Den flotte og rige del af Cannes starter ved filmfestivalpalæet og løber hen forbi det berømte Carlton hotel. Alle hotellerne har privat badestrand med et hav af plastikliggestole til deres gæster - det burde de kunne gøre bedre. Langs med hotellerne er der også et større udvalg af forretninger med de helt rigtige navne. I øvrigt kørte vi langs vandet fra Frejus og ind til Cannes. Det var en helt og aldeles betagende tur. Det er Esterel-bjergkæden man køres langs. Det særlige ved den er, at bjergene er meget rå og meget røde. Efter hvert sving venter der et nyt betagende natursceneri med røde klipper på den ene side og det blå middelhav på den anden. En helt igennem fantastisk tur, som man ikke må undlade, hvis man er på disse kanter.   25. juli I dag var det så tid til en tur i badeland – sådan et ligger der nemlig i Frejus. Vi havde jo tidligere aflyst en sådan tur, da Rasmus blev syg, så nu var det på tide. Dagen forløb som sådan nogle gør, så efter en hel del rutscheture vendte vi næsen hjem ad igen og så var den dag gået.   26. juli Vi har endelig fundet et ”E’leclerc”. For dem der ikke ved hvad det er, kan jeg sige det er et kæmpestort supermarked. Sådan et har vi savnet meget i Italien. Efter en 4-timers handle tur er man (jeg) blevet mættet at supermarkedsoplevelsen, og så det godt at komme hjem og en tur i poolen.   27. juli Total afslapning. Ved poolen kom vi til at snakke med et venligt par fra England, der lige som vi, skulle rejse dagen efter. Nina havde spillet bordtennis med deres datter aftenen i forvejen, så det var som sædvanlig hende der ”brød isen”. Alt i alt endte det med vi spiste middag sammen på campingpladsens restaurant, så vi fik ikke pakket så meget som vi havde planlagt, men hvad gør det, vi skulle kun køre 350 km dagen efter. Nina blev inviteret på ferie hos dem og vi inviterede selvfølgelig også deres Molly på besøg hos Nina.   29. juli En ren transportdag til camping Aloha ved Serignan Plage. Vi havde ringet til pladsen og reserveret en plads – den eneste de havde tilbage, så vi var heldige her i højsæsonen. Men før vi tog af sted skulle vi først sige farvel til vores engelske venner. Hun skulle starte i sit nye job som læge dagen efter – et noget stramt ferieprogram syntes vi. Vi ankom faktisk til pladsen i så god tid, så vi kunne nå en tur i poolen inden aftensmaden.   30. juli Som sagt var vi heldige at komme til at bo på en campingplads helt nede ved stranden, og det skulle selvfølgelig udnyttes, så dagen blev brugt til badning ved stranden og i poolen.   31. juli Ingen ferie uden grotter, og denne ferie er ingen undtagelse. I dag vil vi derfor besøge Grotte des Demoiselles. Der er en grotte som vi besøgte første gang for ca. 15 år siden. Vi huskede den som meget smuk og det var rigtigt husket. Selv ungerne syntes det var en meget smuk grotte. Ikke så langt fra grotten ved byen Anduze ligger Europas største bambusgartneri. Bambusgartneriet er åbent for publikum, og det er ganske imponerende. Man får tydelig fornemmelsen af at vandre rundt i en kinesisk bambusskov (tror jeg – jeg har jo aldrig prøvet) og lyden af de høje ”bambustræer” er en ganske anden end en dansk granskov i blæsevejr. Det lyder som om man slår nogle kæmpestore hule rør mod hinanden.