Forord Vi er en familie på fem. Familien består af Far (Erik), Mor (Majbritt), Nina (11 år), Rasmus (8 år) og Rikke (8 år). Familien har gennem de sidste par år planlagt 3 måneders camping-orlovstur rundt i Europa. Perioden skulle være fra den 1. juni 2008 til 31. august 2008. Der ved belastede vi skolen mindst muligt. En 3 måneders campingtur rundt i Europa kræver selvfølgelig en hel del forberedelse og overvejelser inden man tager af sted. Der til har internettet været til stor hjælp, og vi har med stor fornøjelse læst om andres ture og oplevelser. Jeg skal ikke trætte med alle vores overvejelser, men blot nævne det vi syntes er vigtigst at forholde sig til når man skal være væk så længe – nemlig sygeforsikring. Den normale sygeforsikring dækker kun en måned, resten skal man selv klare. Vores tur skulle i korte træk forløbe som følger: DK, Norditalien (Ferrari/Modena), Umbria, Rom, Scicilien, Pompei, Toscana, Den franske middelhavskyst, Barcelona, Biaritz, Invasionskysten, Paris og hjem. Vi syntes selv det var en tur med masser af ”luft” i planen, men det skulle senere vise sig ikke at holde. Som tiden nærmer sig blev vi mere og mere spændte, og endelig så kom dagen…..   1. juni Aldrig har vi været mere klar. Vi har aftalt at køre hjemme fra kl. 09.45 og kl. 09.15 var vi klar. Vejret var strålende ca. 23 grader. Naboen og et par venner var mødt frem for at sige farvel. Vi skulle med færgen i Gedser kl. 13.00 – ja vi tog af sted i god tid, men vi ville ikke komme for sent. Vi nåede også færgen i rigtig god tid. Lidt efter ankom et ældre ægtepar, også med campingvogn, som vi egentlig ikke hæftede os særligt ved. Efter en tur på motorvejen besluttede vi os for at overnatte ved Berlin – vi fandt frem til en campingplads ved navn Riegelspitse – og foran os holdt det ældre ægtepar fra færgen. Det viste sig at de skulle til Bertchesgarden. Manden var lige fyldt 80 !! og konen ved jeg ikke hvor gammel var – bare vi dog har det samme mod på at rejse når vi når den alder. Vejret var i øvrig blevet varmere – ca. 30 grader.   2. juni Juhu – det er i da min fødselsdag. Morgenmad med gaver og det hele, og vejret kunne ikke være bedre. Vi kørte videre ad de tyske motorveje og besluttede at overnatte ved Kratsmühle ved Altmühltal. En ACSI-plads, hvor vi kun betalte 14 euro for en nat. Vejret ville desværre blive dårlige den næste dag, havde vvvvi hørt, og det var rigtigt.   3. juni Kørte videre ned gennem Østrig og over Brennerpasset. Vi vil holde en pause når vi var kommet over passet, men det viste sig at være umuligt at finde én rasteplads hvor vi kunne være med CV. Alt var optaget af lastbiler – aldrig har vi set så mange lastbiler. Vi kunne faktisk ikke holde pause før vi kom til Gardasøen. Vi havde egentlig ikke planlagt vi ville bo der, men det viste sig at passe meget godt. Den første plads vi kom til viste sig at være fuldt optaget. Det overraskede os noget – vi troede ikke at der kunne være optaget i starten af juni måned. Men de var så venlige at henvise os til en anden plads, Camping Bella Italia, hvor vi også kunne få ACSI-rabat. Det dårlige vejr var desværre fulgt med os, men vi håbede på bedre vej i morgen, hvor vi ville tag en slapperdag. 4. juni Vejret var ikke blevet bedre, så vi besluttede at tage til Ferrari- museet i Maranello, da det alligevel var en af vores ”must-see”. Det var en rigtig god oplevelse, med masser af biler for raske drenge og piger. Lidt ved siden af museet har Ferrari sin prøvebane, men det var nu ikke de store prøver de afholdt den dag. En enkelt gul bil ræsede rundt på banen. I øvrigt synes vi at Ferrari accesories er MEGET dyre.   5. juni Dagen er dømt ”slapper-dag” uanset vejret. Vejret var lidt bedre – dvs. kun en smule regn og 20 grader. Det blev lidt varmere op ad dagen – nok til vi fik prøvet det store pool- kompleks. På en måde er det lidt kedeligt med et så stort pool-område med kun 10 mennesker. Ellers en tur til søen hvor vi kiggede på fisk og smed sten i vandet.. Om aftenen faldt vi i snak med vores nyankomne tyske genboer fra Berlin, så vi fik overhovedet ikke pakket, selv om det var meningen.   6. juni Tidligt op og pakke – vi havde heldigvis tørvejr, men det havde regnet meget om natten, så solsejlet var vådt, men det var vist også det eneste. Vi kom af sted kl. 11.00, men da vi kun skulle til Trasimenosøen i Umbria, gjorde det ikke så meget. Vejret blev efterhånden bedre og da vi ankom, var det efterhånden blevet 26 grader og solskin. MEN det holdt ikke - knapt havde slået op før et kæmpe tordenvejr brød løs. Vi gætter på ca. 50 – 100 mm. regn på to timer. Der var blank vand på store dele af campingpladsen, Lido Trasimeno. 7. juni Campingpladsen vi havde valgt, viste sig at være noget oversolgt på deres hjemmeside. Vi faldt for deres beskrivelsen af deres restaurant med Umbriske specialiteter – det var også sandt, men resten var noget gammel skrammel. Efter at have kigget lidt på hinanden i halvdårlig vejr besluttede vi os for en tur til Perugia. Byen skulle have en middelalder-del, som vi ville se lidt nærmere på. Det var også rigtigt. Middelalderbyen lå på toppen af bjerget inde i byen. Perugia er en universitetsby, og denne dag var der optog i gågaden med masser af spændende musik, men ellers var byen nu ikke så meget værd. 8. juni Vågner til solskin – i dag må  vi prøve campingpladsens pool (store badekar) så det gjorde vi så. I det hele taget en slappe-af-dag med dejligt vejr.   9. juni I dag skulle vi besøge Assisi. Basilikaen i Assisi er en af de største kristne helligdomme og modtager hvert år et stort antal pilgrimme, så selv om vi normalt ikke bruger vores ferie på kirker, måtte vi lige se den, da vi nu var i nærheden. Byen har i øvrigt mange spændende smalle gader der alle er stejle, så man får rørt sine benmuskler. Efter besøget i Assisi kørte vi til Marmorvandfaldene (Cacate delle Marmore) som er Europas højeste vandfald  på 165 m. Der lukkes kun vand ud i vandfaldet på bestemte tider, så det bør man undersøge inden man besøger vandfaldet. Resten af tiden bruges vandet til hydroelektrisk kraft. Med andre ord, man kan opleve et vandfald der løber tør for vand – og det gjorde vi.     10. juni. Op og pakke og så af sted mod Rom. Vi skulle ikke køre så langt, så vi havde ikke pakket noget i forvejen. Vi har valgt en campingplads med nogle flere stjerner – det trængte vi til. Og vi blev bestemt ikke skuffede da vi ankom til Camping Ipini. Eneste problem var indkørslen. Det er ikke særlig nemt at starte på 20% stigning med 1,7 ton på krogen – føj hvor koblingen lugtede varm, men den holdt. I øvrigt er her varmt og dejligt, poolen er skøn, og vi nåede i vandet inden aftensmaden. Lige hvad vi ønskede os. 11. juni. Slappe af, bade, slappe af, slappe af, bade, slappe af ….. Lige lidt handel til aftensmad og det var vist den dag.   12. juni I dag går turen til Rom. Vi havde købt billetter til bussen fra campingpladsen. Vi blev sat af nær Piazza del Popolo, hvor vi så ville blive samlet op igen kl. 18.00. At beskrive en tur i Rom er svær, så vi nøjes med at nævne det vi nåede på den dag. Metro til den Spanske trappe. Gå til Trevi Fontænen. Frokost i en meget hyggelig lille restaurant. Gå til Colosseum langs hvor under vejs kiggede på Trajans søjle, Capitol, og Forum romanum. Efter at have set Colosseum tog vi Metroen tilbage til Piazza del Popolo, hvor slappede af med den dyreste is vi hid til har fået. 70 kr. for 3 kugler – men det var altså også en vældig fin restaurent. Bussen ankom som planlagt og vel ankommet til campingpladsen kunne vi se det havde regnet en del. De sagde det havde regnet hele dagen. I Rom fik vi kun nogle få dråber – hvor heldig kan man være.   13. juni Efter en hel dags traven og trasken rundt i Rom trængte vi til en slapper-dag. Heldigvis var vejret med os, og vi brugte en del tid på at bade i poolen. Sidst på dagen pakkede vi så småt sammen, da vi gerne ville tidligt af sted næste dag. 14. juni Vi kom rimeligvis tidligt af sted, og forude ventede nu de Italienske motorveje syd for Rom. Betalingsvejene er ganske gode, og vi kom godt der ud af. Ved Salerno syd for Napoli hører betalingsvejene op. Det er ensbetydende med Motorveje i bjergrigt terræn med masser af vejarbejde. Vi var nået så langt at vi kunne nå en campingplads i Calabria. Den nåede vi ca. kl. 20.00, men campingpladsen var desværre lukket. Den næste campingplads som fru GPS henviste os til eksisterede heller ikke og nu var det efterhånden blevet mørkt. Efter lidt søgen frem og tilbage ringede vi til en campingplads ca. 20 km. fra os. Den var åben og de lovede at ville vente på os ved porten. Det viste sig at manden ventede på os i bil og guidede os ned til pladsen, og det var VIRKELIG ned. I runde tal 20% fald med et skarpt u-sving midt på tilkørslen. Sådan noget er i campingvogn i skandinavisk størrelse ikke beregnet til, og det endte da også med at vi fik skrammet og ridset vores CV i højre side. Campingpladsen var tydeligvis ikke beregnet til store vogne i 2,5 m. i breden. Heldigvis har vi vores mover – sådan en har de heller ikke set før i disse egne. Hele campingpladsen (tror vi) skulle se hvad det var for en ”dims” der var ankommet. Vel ankommet og med skrammer der var til at leve med, spekulerede vi selvfølgelig en hel del over  hvordan vi skulle kommer her fra igen. Det skal i øvrigt bemærkes at vi sjældent har oplevet større hjælpsomhed end her – helt igennem fantastisk.   Sådan en nedkørsel giver ridser i ”lakken” Se selv :-) 15. juni Det viste sig at være en meget smukt beliggende campingplads vi var ankommet til. Den lå lige ned til middelhavet med en fantastisk strand. Hjælpsomheden forsatte. Campingfatter havde en forstørret havetraktor med 4- hjulstræk. Bag på den monterede han en trækkugle med forlænger, så den også kunne klare slingrekoblingen. Trækkuglen sad på en løftebom som så blev holdt så tæt ved jorden som muligt – derved blev bagenden selvfølgelig løftet – og så var det ellers med at komme op ad bakken. Sådan en lille ”traktorfætter”  kan komme meget længere ud i u-svinget end en stor Ford S-max  kan, og så var det pludselig ingen sag at komme op. Lykkelig over at have undgået flere skrammer, satte vi nu kursen mod Sicilien. Vores bjergkørsel med vejarbejde på store dele af strækningen fortsatte lige til vi nåede færgehavnen. Vi kunne komme over efter en lille times ventetid, som vi brugte til at studere vejen til campingpladsen – Camping Mokambo, lige ved foden af Etna ud til havet. Efter afkørslen fra motorvejen viste fru GPS at vi skulle køre ad en gade der var forbudt for lastbiler. Vi vurderede at det nok var en dårlig ide, da gaden så rigtig smal ud, så vi fortsatte ad hovedvejen ind til byen Fondschellov Di Mascali, hvor der var et skilt det viste vi skulle dreje til venstre – juhu, nu var vi der næsten. MEN den italienske bytrafik er temmelig kaotisk, og det bliver bestemt ikke bedre af, at man forsøger at trække en 2,5m. bred campingvogn igennem byen. Majbritt måtte ud for at dirigere trafikken og til sidst lykkedes det os at komme videre. Næste gade var også noget smal, men klog af skade gik Majbritt ned af gaden for se den an inden vi kørte ind. Et par hjælpsomme damer mente det nok skulle gå, så de gik for an noget af vejen ind til de mødte en bekendt i bil som de overtalte til at køre foran os resten af vejen. Endelig fremme udvalgte vi os en skyggefuld plads mellem citrontræer og nogle andre skyggegivende træer. Da vi var kommet på plads (solsejlet måtte vente til næste dag) besluttede vi at spise aftensmad på campingpladsens restaurant. Efter maden spurgte campingmor om vi havde set Etna. Det mente vi jo nok vi havde på vejen her ned. Nej nej, hun mente om vi havde set Etna i udbrud !!!! Det havde vi bestemt ikke så vi gik ud på den åbne del af campingpladsen for at kigge. Og ganske rigtig, fine røde striber af lava strømmede ned af Enta. Et fantastisk betagende syn, hvor heldig har man lov at være.